Betingelser

Skolerne i Oure
Idrætsvej, 5883 Oure
Tlf. 62 38 38 38
E-mail: GDPR@oure.dk
www.oure.dk
CVR-nr. 13 18 20 00

I forbindelse med oprettelsen og tilmeldingen til nedenstående oplistet formål, da registreres dine data i vores CRM-system efter følgende retningslinjer:

1. Behandling af persondata og formål

De persondata, du indsender, vil blive behandlet hos Skolerne, hvor de udelukkende anvendes til behandlingen af din tilmelding.

Dine personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt, og kun de nødvendige medarbejdere har adgang til dine persondata og filer.

Tilmelding til kurser afholdt af Oure

Ved tilmelding til Oure Korte Kurser (herunder Oure Sommerkurser), da indsamles og behandles følgende oplysninger om dig:

  • Navn, adresse, fødselsdag, telefonnummer
  • Oplysninger om forsørger (kun ved Ungdomskurser): Navn, e-mail, telefonnummer adresse
  • Cpr-nummer

Formålet med behandlingen af persondata sker med henblik på at kunne afholde og tilrettelægge kurser og arrangementer for de deltagende.

Vi behandler oplysningerne på følgende behandlingsgrundlag:

  • Behandlingen af persondata sker på baggrund af vores legitime interesse i at kunne afholde og tilrettelægge, administrere og føre intern statistik for arrangementet. Det vurderes at den registreredes interesser og rettigheder ikke går forud for vores legitime interesse, og behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse, jf. art. 6, stk. 1, litra f i databeskyttelsesforordningen.

Cpr-nummer

  • Behandling af CPR-nummer er baseret på vores retlige forpligtelse, da det kræves for at kunne indhente tilskud jf. lov om efterskoler og frie grundskoler § 13, stk. 4 samt følger det af BEK nr 1947 af 10/12/2020 § 2, at elever på kurser skal identificeres med personnummer, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 1.

Oplysningerne vi indsamler i forbindelse med tilmelding til kurserne, vil som udgangspunkt blive slettet ved afslutning af den pågældende periode, medmindre der findes en konkret grund til at gemme oplysningerne i længere tidsrum.

Vi gemmer oplysningerne om ansøgere på venteliste i det indeværende skoleår med henblik på at kunne tilbyde en plads, hvis andre ansøgere falder fra. Hvis du ikke ønsker at stå på venteliste til det aktuelle skoleår, beder vi dig give kontoret besked om dette.

Vi er forpligtet til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som tilmeldingen vedrører. Heri kan der indgå personoplysninger, som vil blive slettet eller anonymiseret samtidig med regnskabsmaterialet.

Hvis du ønsker at vide mere om den nærmere behandling og opbevaring af dine oplysninger, hvis du indmeldes skolen, da henviser vi til vores privatlivspolitik (https://www.oure.dk/om-oure/persondatapolitik). 

Krav til dine afgivne oplysninger

Du skal selv sørge for, at de persondata, du afgiver, er korrekte og fyldestgørende. Du bedes undlade at angive følsomme oplysninger om fx race, religion, seksuel orientering, hvis ikke de er relevante for tilmeldingen.

Skulle nogle af dine data/informationer ændre sig, opfordrer vi til at disse opdateres. Dette kan gøres ved at anvende det unikke link i bunden af hver mail vi sender til dig. Teksten på dette link er "Administrer dine informationer" – eller dette kan gøres ved at du kontakter os.

Skolerne i Oure forbeholder sig retten til, til enhver tid, at slette data hvis ovenstående ikke overholdes.

Videregivelse af dine oplysninger

Vi benytter eksterne leverandører/samarbejdspartnere til opbevaring og behandling af personoplysninger.Når vi benytter en databehandler, har vi indgået en databehandleraftale med dem. De behandler derfor udelukkende personoplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål.

I visse tilfælde videregives personoplysninger til selvstændige datamodtagere, som fx Kommuner, STIL, Offentlige myndigheder etc.

Sikkerhed

Alle data bliver lagret på sikre servere hos vores samarbejdspartner YoungCRM. Forbindelsen mellem din computer og YoungCRMs servere foregår efter de mest gængse sikkerhedsforskrifter ift. kryptering og anden sikkerhed.

Kontakt os for nærmere information.

Anvendelse af data til statistiske formål

Dine indtastede data, kan blive brugt til statistisk behandling, med henblik på at forbedre rekrutteringsprocessen for øvrige deltagende og elever.

Vi gør opmærksom på at dine oplysninger vil blive anonymiseret.

Dine rettigheder

Du kan ved henvendelse til kontaktoplysningerne øverst på siden:

  • få indsigt i dine personoplysninger
  • få berigtiget dine registrerede personoplysninger
  • få slettet personoplysninger om dig selv
  • få begrænset behandlingen af dine personoplysninger.
  • få udleveret dine personoplysninger (dataportabilitet) mhp. at overflytte til en anden dataansvarlig
  • gøre indsigelse mod behandlingen, når den er baseret på vores legitime interesse(databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)

I visse situationer baserer vores behandling af dine personoplysninger sig på et særskilt samtykke (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a) – fx ved indhentning af diagnoser eller psykolog udskrifter. Hvis du giver samtykke til os, er dit samtykke frivilligt, og det har ingen konsekvenser for dig, hvis samtykke ikke gives, kun gives til enkelte punkter eller senere tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af samtykket kan ske til enhver tid ved at benytte kontaktoplysningerne ovenfor. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger i tiden fra dit tidligere meddelte samtykke til tidspunktet for tilbagetrækningen.

Når du henvender dig med en anmodning om at gøre brug af ovenstående rettigheder, vil vi svare dig indenfor en måned. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, får du en begrundelse for det.

For at gøre brug af dine rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst på siden.

Hvis du efterfølgende er utilfreds med måden, hvorpå vi behandler dine oplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet.